Vi har 11,5 tdr. land 12 km. fra Kalundborg (90 km fra Kbh.), noget af det er skov, noget af det har vi heste på, lidt af det står der 3 bygninger på, hvoraf de to er indrettet til beboelse og en til lade og værksted. På længere sigt kommer der også til at være et fancyt hønsehus, et luksuriøst cykelskur, et prægtigt brændeskur, et shelter ved verdens ende, en lækker solterasse, en frodig køkkenhave, en romantisk bålplads......... og hvis I er friske, så kommer der til at stå endnu en boenhed. Vi er pt. 2 kvinder og to mænd, hhv. 40, 50, 57 og 18, men vi vil rigtig gerne være nogle flere. Vi bor 3 km. fra station med forbindelse til Kbh., 2 km. fra indkøb, 1 km. fra børneinstitution og bus til supergod friskole. I skal være indstillede på at investere omkring 1 mill. kr. i en ideel anpart og en masse blod, sved og tårer i at bygge jeres - gerne økologisk inspirerede - drømmehus. ; |