Et af Danmarks største bofællesskaber er ved at vokse frem i Albertslund, vest for København. 54 husstande har valgt at gå sammen om en fælles drøm. Grunden er købt, lånene er taget, arkitekterne har tegnet - nu skal det bygges.
Grundtanken er at skabe et stærkt fællesskab mellem beboerne. Alle boliger har direkte adgang til en stor grøn gård . I fælleshuset er der plads til fællesspisning for alle beboere, og derudover café, biograf, værksteder og rum til fysiske aktiviteter.
Projektet er i udgangspunktet idealistisk, men har vist sig også at være rationelt. Alle boliger er ejerboliger, og for den enkelte familie bliver boligen langt billigere end en tilsvarende bolig bygget med en mere traditionel byggeproces.
Projektet har været et år undervejs og er nu i realiseringsfasen. Foreningen er som bygherre i tæt dialog med Dorthe Mandrups tegnestue og entrepenørselskabet FB-gruppen.
Der er indflytning i april 2008.
Kontakt Vivi
boventeliste@yahoo.dk
; |