Du er her: København >  Bolig >  Bofællesskab

Rækkehus i bofællesskab i Trekroner ved Roskilde til salg

Indrykket :Tuesday. March 18, 2008
Svar :
louiseaner@hotmail.com
Rækkehus på 85 veludnyttede kvadratmeter til salg. Pris ca. 2.750.000.


Se også www.robinhus.dk boligid 35865

Åhusene er et
meget velfungerende bofællesskab, som består af 17 individuelle boliger, et
fælleshus og masser af grønne arealer. Der er legeplads, fodboldbane og
bålplads med udsigt over å og åbne marker. Parkering foregår seperat, så
børnen kan lege frit på stierne i området.

Der er
fællesspisning tre gange om ugen, årlige traditioner som fastelavnsfest,
julefest, kastanjefest med snobrødsbagning ved bålpladsen, og så er der den
årlige Åhusenes fødselsdag. Dertil kommer alle de mere impulsive og
uformelle tiltag. Og ikke mindst den store hjælp og hygge, som naboerne kan
give hinanden i hverdagen.
Åhusene er beliggende for enden af en
blind vej i det eftertragtede og børnevenlige Trekroner med kort afstand
til daginstitutioner og den populære Trekroner Skole. Der er natur, mose,
sø, marker, køer, heste og får inden for et par kilometer og samtidig er
der blot 25 minutters togkørsel til København.

Selve huset er
bygget af Kant arkitekter i tidssvarende byggestil og med facader af
lærketræ. Der er ovenlys og store vinduespartier, der bevirker at huset
fremstår lyst og rummeligt og at de skønne udendørsomgivelser også bliver
en del af indtrykket indendørs. Overalt er der hvidolierede trægulve og
klinker i entre og bad. Huset er et lavenergihus med gulvvarme i hele
underetagen.

Opholdsstuen/alrummet er husets omdrejningspunktet
- herfra kan man stort set overskue hele huset på een gang. Trappen der
forbinder stueplan og 1. salen er nærmest en skulptur i rummet. Ejendommen
har et moderne brusebadeværelse i stueplan. På 1. salen er der ud over to
værelser, som iøvrigt har en fantastisk udsigt og et flot lysindfald, et
dejligt stort pulterrum.

Huset er bygget, så det nemt kan
tilpasses en voksende familie. Således er al strømføring i ydervæggene og
lyskontakter mv. kan nemt flyttes. Der er dermed mulighed for nemt at
etablere et ekstra værelse i stueetagen.

;
 





Hjem | Om Kiglinga | Regler | Kontakt
© Copyright Kiglinga - alt indhold tilhører Kiglinga Community