Du er her: København >  Bolig >  Andelslejligheder

3½ værelses andelslejlighed på indre Østerbro

Indrykket :March 21, 2008, 1:29 pm
Svar :
astrid@danielsen.com
Hyggelig, lys 3½ værelses andel på 95 m2 på adressen Ved Vænget 7, 4. sal,
2100 København Ø. (en lille, stille og grøn "stik-ind" vej mellem Nordre
Frihavnsgade og charmerende grønt gammelt villakvarter). Lejligheden ligger
øverst i opgangen (gennemrenoveret i 2003) med kun én lejlighed per
etage. Lejligheden har entre, 2 stuer, soveværelse (med rummeligt,
indbygget 3xBo skab), kammer, badeværelse (fra 2001), oprindeligt køkken
(m. plads til bord og 2-3 stole) og forrådskammer. Afhøvlede gulve, stuk,
oprindelig brændeovn, indbyggede hylder i gangen. Rumfordelingen er
optimal med direkte adgang fra gangen til både stuerne, soveværelset,
kammeret, badeværelset og køkkenet. Eget loftrum, fælles vaskeloft og
saneret gård (med grill, gynger, legehus m.m.). Facaden (der i øvrigt
fremstår ganske pæn) vil blive yderligere pudset op i løbet af de kommende
måneder. Andelsforeningen er meget velfungerende og har en sund
økonomi. Skoledistriktet er den eftertragtede Heibergskole. Alverdens
butikker, specialforretninger og caféer indenfor få hundrede
meter. Andelen koster 1.650.000 kr, hvoraf de ca. 100.000 kr. er
forbedringer. Den månedlige husleje er på 3.400 kr. plus 600 kr. i á conto
varme.;
 





Hjem | Om Kiglinga | Regler | Kontakt
© Copyright Kiglinga - alt indhold tilhører Kiglinga Community